Hernieoperation (brok)

Brok er en udposning gennem bugvæggen. Brok opstår hvor der er svage steder dvs. i lyske området og omkring navlen svarende de steder som lukkede sig sidst i forbindelse med fødslen.

Brok opstår også i gamle operationssår, hvis der er opstået en svaghed hvorved bugvæggen giver sig.

Brokket poser ud som en bule på bugvæggen, som vokser når man hoster eller bruger sin bugvæg, og når det først er kommet er det eneste sikre at det ikke forsvinder igen. Debuterer ofte med svie og brænden inden man ser bulen.

Hvad er brok?

1. Epigastrielle Brok
   Over navlen i midtlinjen.

2. Ar Brok
   Svarende til ar efter tidl. kirurgi.

3. Navle Brok
   I navlen.

4. Direkte lyske Brok
   I lysken og går direkte ud gennem bugvæggen tæt ved lyskekanalens åbning.

5. Indirekte lyske Brok
   I lysken og fålger lyskekanalen fra bughulen og ud sammen med kar, nerver og sædleder hos mænd, hos kvinder kar, nerver og et sene bånd.

6. Lårbrok
   Går ud under lyskebåndet og ned på forsiden af låret.

Et brok er en udposning af bughinden med eller uden indhold ud gennem bugvæggen.

De hyppigste typer brok:

• Lyskebrok, 80% af alle brok operationer og hyppigst hos mænd, hvor ca. 25% vil få dette, 3% risiko for kvinder. Ca. 10000 operationer årligt.
• Lårbrok, 10% og hyppigst hos kvinder.
• Navlebrok, 5% som kan være medfødt men som også disponeres af fedme og flere graviditeter.
• Arbrok udvikles i ar efter tidligere operationer hvor der er opstået en svaghed også omkring stomier.

Symptomer på brok

Et brok behøver ikke umiddelbart at give symptomer andet end en bule på bugvæggen, andre gange opleves svie og smerte i et område inden brokket erkendes grundet tryk på omgivelser. Brokket vil efterfølgende som regel vokse og give tiltagende gener med sviende smerter, tyngdefornemmelse, jagende ubehag ved hoste og nysen.

Grundet trækket i bughinden kan der opleves kvalme, ubestemt ubehag, øget vandladningstrang.

Hvis brokket sætter sig fast i defekten i bugvæggen / brokporten kommer der akut forværring med kraftige smerter. Ved forværring med krampelignende smerter, kvalme og opkast kan der sidde en tarm fast og man kan være på vej til tarmslyng, hvilket kræver akut kirurgi for ikke at få ødelagt sin tarm. Det er meget vigtigt at forsøge at få brokket på plads inden det går så galt for at kunne blive opereret i rolig fase. Hvis man ikke reagerer på symptomerne kan det af klemte indhold i brokke komme til at lide af iltmangel og blive ødelagt med blodforgiftning til følge med kritisk sygdom. Der er akut kirurgisk behov ofte med fjernelse af tarm.

Behandling af brok

Alle brok operationer i vort regi foregår lokalbedøvelse suppleret med smertestillende og sløvende medicin i en blodåre. Herved er der løbende dialog og du som patient kan forlade klinikken umiddelbart efter.

Hvornår skal brok behandles?

• Brok hos små børn skal altid opereres, men man kan vælge at se lidt an ved navlebrok.
• Asymptomatiske lyskebrok hos voksne mænd behøver ikke behandling, men der er ikke enighed.
• Lårbrok har større risiko for at sætte sig fast, hvorfor man anbefaler operation.
• Navlebrok som lårbrok.
• Arbrok som giver symptomer bør opereres

Før operationen

• Efter henvendelse til os møder du til en forundersøgelse, hvor du har samtale omkring dine gener, fund og mulige behandlingstiltag samt forventninger.
• Hvis vi sammen finder indikation for operation, findes tid til operation.
• Du møder fastende 6 timer før operationen, men du må drikke klare væsker indtil 2 timer før.
• Inden operationen gennemgår vi igen sammen det planlagte og forventede samt markerer operationsstedet.

Formålet med operation af brok er genetablering af bugvæggen og herved undgå ubehag, smerter og fastklemning af brokindholdet.

Efter indførelsen af brug af net forstærkning af det svage sted er risikoen, for at brokket kommer tilbage reduceret betragteligt f.eks. lyskebrok hvor der tidligere sås tilbagefald på større end 15%, er dette nu under 2%. Herunder er der to teknikker:

• Åben kirurgi, bruges til alle førstegangs- og børneoperationer med mindre andet indiceret som ved dobbeltsidigt lyskebrok, større navle- og arbrok.
• Kikkertkirurgi (laparascopisk), bruges ved tilbagefald af åbne operationer, samt ved større navle- og arvævsbrok.

Der er generelt ingen forskel i resultater på de to operationsmetoder.

Man tilstræber tensionsfri / trækfri reparation af defekten i bugvæggen som giver færre smerter, mindre risiko for tilbagefald.

Hos børn og unge bruges som anført åben kirurgi og da de fortsat vokser kan man ikke bruge net forstærkning, idet nettet ikke kan vokse med. Man fjerner udposningen på bughinden og lukker defekten vha. tråd som forsvinder af sig selv.

Efter operationen

Alle operationer foregår ambulant, og man har ingen restriktioner efter denne med mindre andet bliver givet. Kan forvente at kunne passe sine daglige gøremål umiddelbart (inden for smertegrænsen), arbejde alt efter krav til fysiske udfoldelse men ofte inden for dage.

Der ses sjældent komplikationer til brokoperationen men der kan ses blodansamling som oftest svinder spontant over uger, sjældnere sårinfektion og tilbagefald.

Området vil i starten være blødt at mærke på men siden bliver det hårdt idet kroppen begynder at rydde op efter indgrebet, typisk dage efter indgrebet ikke at forveksle med infektion, som først er relevant at tænke på efter 5-7 dage. Infektion rammer under 3% og oftest kun overfladisk. Efterfølgende genvinder vævet sin naturlige blødhed, men man vil ofte kunne føle nettet gennem længere tid som en hård udfyldning.

Enkelte oplever vedvarende smerter efter en brokoperation ud over de forventede i efterforløbet (2-3 dage), som kan udvikle sig til at blive kroniske. Det er almindeligt at man kan opleve randzone effekt af nettet, dvs. at kommer man i yderpositioner / stærk på området med nettet kan der komme lidt svie idet nettet ikke giver sig men trækker i vævet.

Hilsen

Personalet Kirurgisk Klinik Frichs