Hæmorider

Hæmorider der giver gener, skal man ikke acceptere at gå rundt med. Jo tidligere man kommer, desto lettere er de at behandle. Desuden kan de være medvirkende til, at man også får revner i enden, som svier og gør ondt i forbindelse med afføring.

Hvis man er mere end 40 år gammel, og man pludselig får hæmoride-lignende gener i længere tid, er det vigtigt, at man får undersøgt sin endetarm / nedre del af tyktarmen for at udelukke mere alvorlig sygdom. Heldigvis ser man sjældent polypper i tyktarmen eller tarmkræft, men disse kan give de samme symptomer. Polypper og kræft i tarmen er lang tid under vejs, derfor er det vigtigt at komme i tide, inden det udvikler og spreder sig.

Hvad er hæmorider?

For at vi kan holde på luft og tynd afføring, er der i endetarms åbningen blodkar / blodfyldte pakninger / svampe under slimhinden, som hjælper lukkeapparatet med at holde tæt. Hæmorider er åreknuder på de blodkar. Det vil sige, at alle har risiko for at udvikle hæmorider.

Hæmorider starter altid med at være indvendige i endetarmen. Hvis de ikke behandles, vil de typisk med tiden falde ned i endetarmsåbningen i forbindelse med afføring, men vil trække sig op igen. Hvis det står på i lang tid, kan hæmoriden blive træt og blive hængende ude. I nogle tilfælde forsvinder den aktive komponent af hæmoriden (blodkarret) og så udvikler man ofte efterfølgende en hudflap, som så permanent vil være fremme dette kaldes en marisk. Det betyder at hæmorider kan være indre og ydre eller begge dele, man grad inddeler dem fra 1 til 4, hvor grad 4 hænger ude hele tiden.

Mere end halvdelen af befolkningen vil på et tidspunkt opleve, at have gener fra hæmorider. Disponerende faktorer til hæmorider er specielt forstoppelse, graviditet, tunge tag og løft men der er også arvelig faktor, hvor støttevævet omkring blodårerne ikke er godt nok.

Symptomer på hæmorider

Hæmorider debuterer ofte med en lille stribe blod på toiletpapiret, siden tendens til kløe og lidt svie. Får det lov til at udvikle sig, kommer der ofte lidt siven fra endetarmen, som kan give brune striber i underbenklæderne (soiling), samtidig kan det blive svært at holde huden omkring endetarmsåbningen ren. Hvis en hæmoride trækkes ned i endetarmsåbningen, kan den springe som en ballon og give blod i hele toiletkummen, som virker voldsomt (kummesprøjt). Det ser dramatisk ud, men drejer sig om ret beskedne mængder blod.

Når hæmoriden er blevet stor og presses ud, kan blodet i den størkne, og man får en blodprop i hæmoriden det er ikke farligt, men kan være meget smertefuldt (beskrives som en smertende blyant i rumpen).

Hæmoriderne kan give tendens til revne i endetarms åbningen specielt ved tendens til hård mave, og man vil da opleve svie og smerter efter afføring i indtil timer, før de klinger af.

Behandling for hæmorider

Når man har tendens til hæmorider, er det vigtigste, man selv kan gøre, at sørge for at afføringen bliver løs og regelmæssig evt. vha. afføringsmidler som Husk, Magnesia, Movicol og rigelig væske dvs. mindst 2 liter væske om dagen samt motion. Hvis dette ikke er nok, vil egen læge ofte starte med stikpiller og creme, som virker ved at trække blodkarrene sammen og hæmme irritationen. Hæmoriderne skrumper ofte herved, men dette er kun symptombehandling, så hvis årsagen ikke fjernes, vil hæmoriderne ofte komme tilbage.

Bliver man efterfølgende henvist til os og er over 40 år, møder man typisk til samtale, undersøgelse og behandling i samme seance. (Er man under 40 år slipper man for kikkertundersøgelsen ligesom hvis en sådan er udført inden for 5 år).

• Du møder forberedt efter at have talt telefonisk med sygeplejersken, for efterfølgende via mail eller brev at modtage informations materiale samt kupon til indløsning på apoteket til udrensningen af venstre side af tyktarmen.

• Ved ankomst har vi snak omkring dine symptomer / gener herunder gives ofte et bud på, hvad det kan dreje sig om.

• Vi starter med at undersøge din tyktarm vha. et kamera, som sidder på enden af et bøjeligt plastik rør, herunder kan du selv følge med på en skærm, og se det samme som os. (Herunder kan der fjernes små polypper og tages vævsprøver). Slutteligt vender man kameraet om i endetarmen (looper), så man kan se inder siden af endetarms åbningen.

• Hvis vi har set indvendige hæmorider, kan man derefter skifte til et kort plastik rør, og behandle det fundne.

• Derefter har vi en snak om det fundne, behandlingen samt forventede forløb efterfølgende.

• Kontrol aftales ved behov.

Fund ved ovenstående kan dreje sig om:

Indre hæmorider som er de hyppigste, behandles oftest straks via et lille plastik rør, som efter undersøgelse af endetarmen føres op i denne. Derved kan man gribe hæmoriden og trække den ned i røret og derved skyde en elastik rundt om denne, hvorved den afsnøres og dør. Der er oftest 3 indvendige hæmorider. Det foregår uden bedøvelse, da der ikke er smertefølelse i tarmslimhinden, men giver en fornemmelse af, at skulle på toilettet gennem nogle timer / trykkende smerter i endetarmen. Man kan her prøve med almindelig håndkøbsmedicin panodil / ipren. Nogle kan grundet trækket i tarmslimhinden opleve øget vandladningstrang, og nogle yngre piger beskriver menstruations lignende ubehag. Enkelte oplever at få influenzalignende symptomer, som kan forekomme, hvis der i forbindelse med at hæmoriden dør kommer lidt affaldsstoffer over i blodet. I løbet af en uges tid falder elastikken af, herunder kan det bløde lidt men stopper altid spontant. Generelt gælder det, at jo ældre man er desto mindre gener.

Ydre hæmorider forekommer aldrig uden, at der er indre hæmorider. Man starter derfor altid med, at forsøge at få de ydre til at skrumpe så meget som muligt ved at fjerne den indvendige del først ved hjælp af elastikker. Siden tager man i forbindelse med kontrol stilling til om det ydre fortsat generer så meget at man vil investere tid i sin bagdel.

Den kirurgiske behandling af ydre hæmorider / hudflapper er meget udbredt og sikker uden større komplikationer, men smertefuld lige efter operationen. Indgrebet foregår i lokal bedøvelse. Under indgrebet fjerner man de udvendige hæmorider / hudflapper vha. diatermi (højfrekvent strøm som skærer og lukker blodkar samtidigt). Sårene der opstår skal hele af sig selv. Der anlægges en smertestillende blokade rundt om endetarmen, som virker de første mange timer. Herunder skal man begynde at tage smertestillende medicin, som man skal forvente at fortsætte med de første døgn. Helingen tager uger, inden man ikke længere har gener ved afføring. Man vil opleve smerter i begyndelsen siden svie og ubehag i indtil halve timer frem til heling. Det er vigtigt at holde afføringen til den linde side ved hjælp af Husk / magnesia og rigeligt med væske for at undgå at det ny opererede område spækker og derved bløder. Skulle det ske kan man køle vha. is pakning eller frosne grøntsager som stopper blødningen, men også får hævelsen hurtigere til at forsvinde. Det kan være en god ide at smøre med Zinksalve for at undgå rød rumpe. I starten bruser man sig ren efter afføring og dupper sig tør, siden kan man bruge vådservietter / skumklude for slutteligt igen at anvende toiletpapir. Der findes ingen, som synes det er sjovt de første dage efter operationen men alle er siden glade for resultatet. Enkelte heler på dage men det er undtagelsen.

Ydre hæmorider og hudflapper hvis der er hudflapper sammen med de ydre hæmorider, kan de fjernes i samme seance, og efterforløbet er det samme som hvis det kun er hæmorider.

Ovenstående behandling angriber den venøse blodstrøm i endetarmen dvs. den blodstrøm som er på vej tilbage til hjertet. Som noget nyt kan man angribe arterielle blodstrøm dvs. den tilførende blodstrøm ved THD, som er en metode hvorunder man bruger en ultralydssonde til af finde de små pulsårer i slimhinden i endetarmen og lukke disse ved hjælp af en lille snor som bindes om disse. Derved mister hæmoriden sin blodforsyning og skrumper dog kan der fortsat være noget tilbage udenfor som man kan forsøge at trække op. Denne behandling foregår i fuld bedøvelse og indtil videre i sygehus regi.

Hilsen Personalet Kirurgisk Klinik Frichs